Når kalenderen siger: julekager og juletræ

Når kalenderen siger: julekager og juletræ

Det’ sørme, det’ sandt, december – og der falder nu en vis ro over by. Det får selv de mest moderne-, hurtigt levende mennesker ned i gear. Tiden bringer familien sammen på måder, de færreste ville være foruden. En særlig varme spreder sig på de ellers frost- eller snedækkede gader og på indkøbslisten står gaver, bagepulver, kanel, nødder og juletræ. Nu er det nemlig tid til hygge, nærvær og omsorg.

”Hov, hvad er den af, er det mon hjemmebag?”

Som et led i julens kvalitetstid findes bagværk. Duften af nybagt brød, kanel og smeltet chokolade spreder sig. Når tiden er til julebag, samles både store og små. Hovedingredienserne er mel, bagepulver, smør, kanel, sukker, æg og vanilje. Hertil kan bages småkager, der smager af hygge og nostalgi. For eksempel pebernødder, krydderkager, fedtebrød, vaniljekranse og brunkager.

Der findes generelt meget forskelligt bagværk, som står i julens tegn. Ofte ligger en stor del af hyggen i at lave det sammen – det er altså lidt sjovere, end blot at tage i det lokale supermarked. Som voksen huskes måske især, da man var barn og bagte med mor, mormor eller farmor. Det er minder, børn nu om dage også fortjener at tage med sig. Uanset om det er med far og mor, bedsteforældre eller søskende.

Hæng krydderkager på juletræet

Har du også studset lidt over sætningen, ”først skal træet vises, siden skal det spises”? Helt bogstaveligt kan det virke skørt, men måske er det i virkeligheden slet ikke sådan. Ligesom bagværk er en stor del af julens hygge, er der vist ingen tvivl om, at juletræet også spiller en væsentlig rolle. Det er tradition, at familien samles til at pynte det grønne gran. Den gængse pynt er selvfølgelig kuglerne, hjerterne og kræmmerhusene. Men faktisk kan bagværket også gøre sig gældende her. Sæt for eksempel en fin, rød snor i krydderkagerne og kom pebernødder i julehjerterne og kræmmerhusene. Således kan træet vises – og siden kan pynten spises! Pludselig giver den elskværdige julesalme bedre mening.

Er det alligevel lidt svært at finde julestemningen?

I en tid hvor arbejdet fylder mere og mere, kan det godt være en hård proces at stresse ned og finde det gode julehumør. Der er heldigvis mange ting, du selv kan gøre ved det.

  1. Besøg juletrae.dk – her er mange ting, der kan vække nissen i dig og vil inspirere dig til et dejligt julehjem
  2. Duft til julens lækre bagværk, selv det købte, hvis tiden ikke er til det hjemmebagte
  3. Lyt til din yndlingsjulemusik og skrål højlydt med, her anbefales for eksempel Lokes Rapsody, så vil du sikkert forstå tidligere referencer i artiklen
  4. Forsøg at følge med i TV’ets julekalendere, de er også afslappende for voksne
  5. Pynt dit hjem, også selvom det kan virke uoverskueligt

Julen er her kun én gang om året. Det kan hurtigt køres op eller tales ned. Dog er det vigtigt at huske på tidens egentlige kvalitet: omsorg og nærvær. Dét er nemlig først og fremmest indbegrebet af ægte julestemning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk